Vi søger en Servicetekniker til vores Vedligeholdelsesteam på centrallageret i Vejen

Søknadsfrist: 12-12-2024    ·   Sted: Vejen

Er du en dygtig tekniker med en serviceminded karakter? Har du kompetencer inden for vedligehold, og er du god til at tage ansvar og arbejde selvstændigt? Så bliv vores nye servicetekniker hos Solar.

Arbejdet vil foregå på vores centrallager på 52.000 m2, hvor vi er 200 medarbejdere.

Dine typiske daglige arbejdsopgaver
Som servicetekniker er det din primære opgave at sørge for vedligehold, reparation og optimering af vores kabelklippere, Autostore, kasserejsere og -lukkere, fuldautomatiserede baneanlæg og AGV'ere, samt sikre at driften kører optimalt. Hverdagen bliver også præget af ad-hoc og facility-opgaver.

Du bliver en del af et kompetent team på 6 medarbejdere, og du har reference til afdelingslederen for vedligehold.

Tre ud af fire uger er arbejdstiden placeret i dagtimerne (kl. 06:00 - 14:00). Den fjerde uge arbejder du aften (kl. 11:00 - 19:15 – fredag kl. 11:00 - 17:15). I din aften-uge er det dig, der skal passe driften og stå selvstændigt med ansvaret.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er uddannet elektriker, automatiktekniker eller lignende, og du har flair for el-teknik. Det kan også være, at du er nyuddannet maskinmester og vil opbygge erfaring inden for området.

For at få succes i jobbet skal du være en rolig person med en serviceminded karakter og tage ejerskab over dit arbejde. Det er vigtigt, at du formår at arbejde selvstændigt og på samme tid være en del af et team.

Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder et job, der indebærer et stort ansvar, i en spændende virksomhed. Du får mulighed for personlig indflydelse på dagligdagen, og du har et stærkt team i ryggen, som alle er dedikerede til at levere de korrekte løsninger. Vi sikrer en god oplæring samt giver dig mulighed af at videreudvikle dine kompetencer.

Derudover vil der være:

  • Sundhedsforsikring
  • Kantineordning
  • Overskudsdeling
  • Interne coaches
  • Solar Family - et uddelingsinitiativ for medarbejdere i svære livssituationer

Er du blevet nysgerrig?
Lyder stillingen som noget for dig, og kunne du tænke dig at høre mere? Kontakt afdelingsleder Michael Lassen på +45 51 94 47 28 for en uforpligtende snak om teamet og stillingen.

Ansøg hurtigst muligt og senest d. 12. december
Lyder dette som en spændende karrieremulighed for dig? Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, så vi holder samtaler løbende. Send derfor din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og gerne allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.

I Solar ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.
 

Solar er en børsnoteret sourcing- og servicepartner inden for installation og industri. Ud over at tilbyde de bedste produkter til vores kunder, arbejder vi også med at skabe en mere bæredygtig branche, hvor vi tager en aktiv rolle i den grønne omstilling. Vi stræber efter at give vores kunder en mere effektiv hverdag. Ved hjælp af digitale løsninger, en stærk webshop samt logistik og services, arbejder vi sammen for at gøre arbejdsdagen lettere. Hos Solar bliver du en del af en international virksomhed med 3.000 ambitiøse kolleger i ryggen, som hver dag arbejder for at gøre en forskel for vores kunder, branchen og samfundet. Du får lov til at få indflydelse på vores virksomhed med dine gode ideer og gåpåmod. Vi tilbyder en arbejdsplads med fleksibilitet, overskudsdeling, sund kantineordning og mulighed for personlig og faglig udvikling